Annonce

Annonce

Svar: Nægter at spise rigtig mad


16. marts 2021

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng og jeres dagsplan og alle dine tanker - og velkommen til :)

Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at jeres dreng får lidt for meget mælk, og at det netop er hans mælkeindtag, som gør, at han ikke har appetit til anden mad. Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at amme ham, for han skal jo have noget, og han er jo tydeligt sulten og brystsøgende, så derfor vælger du naturligvis at amme ham - men det er vigtigt, at du får fjernet to af hans amninger, så han begynder at føle lidt mere behov for anden mad.

Det vil være passende med 4 amninger i døgnet nu. Det vil dække jeres drengs behov for mælk og derudover vil det give plads til anden og mere sufficient mad i maven. Og jeg anbefaler, at de 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, og i stedet kan han tilbydes mellemmåltider her. Når mælken fjernes formiddag og eftermiddag, så sikrer det, at der er mere appetit til både mellemmåltider og til frokost og aftensmad.

Som jeg læser dit brev, så er han egentlig interesseret i at sidde med mad i hånden, men han spiser ikke rigtig noget af det. Det er dog rigtig godt, at han viser lidt interesse, og jeg vil derfor anbefale dig, at du starter hvert måltid med at give ham mad i hånden, og så følger du efter med lidt på en ske. Det at starte med noget i hånden giver ham lidt idé om, at nu er det spisetid og gør ham lidt mere parat til at tage imod skeen, når du så kommer med lidt på den. Og hvis det virker med en "agurke-ske" så brug endelig det!

Sørg for at den mad, som gives med ske, er nogenlunde cremet, mild og blød, så den mere eller mindre bare skal synkes og ikke kræver nogen tyggemodstand. Så han lærer, at det med ske skal han bare åbne munden for... Og sørg så for at det du giver med fingrene har lidt mere bid og tyggemodstand, så du via måden du giver ham det på, hjælper ham med at kende forskel.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 4.30: Ammes og sover lidt videre til ca. kl 06 som nu, hvor han vågner af sig selv.

Morgen 6.30: Tilbydes bløde frugtbåde i hånden, og du følger efter med lidt havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Sen morgen 8-8.30: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos eller bærmos. Det kan være hjemmelavet, eller det kan være lidt mos fra glas/klempose. Det må gerne indeholde lidt korn... vand af kop.

Puttes til formiddgslur ca. 8.30 - og skal ikke ammes først.

Frokost 10.30: Ristede rugbrødsbjælker, en tvebak, en kartoffelbåd eller kogte grøntsagsbuketter (rester fra aftensmaden) i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca. 11.30 som nu

Eftermiddag 14: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos på som topping. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet grød. Vand af kop.

Sen eftermiddag 15.30: Frisk blød frugt i hånden, og du tilbyder lidt frugtmos eller bærmos. Det kan være hjemmelavet eller fra glas/klempose - og må gerne indeholde lidt korn, vand af kop. Amning forsøges udeladt her, for at give bedre plads til mellemmåltidet her og aftensmad. Hvis han tydeligt har brug for amningen, så am ham kortvarigt og kun fra et bryst og put ham så derefter.

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd, kogte ...


Annonce

... grøntsagsbuketter - og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Udgangspunktet er familiemaden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 22.30: Ammes og sover videre

Ud over at fjerne to af dagens amninger, så tænker jeg også, at du kan overveje, om du skal få ham tjekket af f.eks. en ergoterapeut med speciale i børn, mundmotorik og sanseintegration.

Nogle børn har en meget sensitiv smagssans, og det kan give lidt udfordringer, når det kommer til mad og til at komme igang med at spise. Nogle børn reagerer på madens temperatur, de kan også have svært ved at håndtere maden i munden, det er svært at få maden placeret rigtigt, tygge den og synke den. Nogle børn synker maden uden at tygge den først, andre børn sidder med den i munden længe og kan ikke finde ud af at synke den og spytter den derfor ud. Nogle børn har svært ved at smage forskel på mad og kan synes, at det hele smager ens. Andre børn synes noget smager meget surt, meget salt, meget fedt osv. Og atter andre reagerer, hvis der er for mange krydderier eller for mange smage blandet sammen. Børn kan også reagerer på konsistensen af maden og har brug for, at det enten er blødere eller grovere konsistens.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan nogle gange være en idé at få undersøgt, hvor han mundmotorisk ligger aldersmæssigt, fordi det kan give dig lidt idé om, hvorvidt du skal servere maden helt cremet, eller om det er bedre med små bidder. Måske har han brug for mad, som passer til et yngre barn, måske vil han have glæde af at få mad, der passer til et lidt ældre barn... Det lyder som om, at du faktisk har forsøgt rigtig meget, og det er super godt. Det skal du endelig blive ved med, og det er fint også at variere mellem færdiglavet og hjemmelavet babymad lige nu - også for at finde ud af, hvad han måske bedst vil spise, om der er noget, som glider lettere ned end andet, for så kan I tage udgangspunkt i det.

Og ja, så tænker jeg faktisk, at du i nogle dage skal forsøge at putte ham uden mad og mælk, hvis det er sådan det er - simpelthen for at se om det så ikke giver lidt lyst til og appetit til næste måltid. Hvis du følger ovenstående dagsplan, så går der jo ikke langt mellem tilbuddet om mad og vand af kop, og derfor vil han ikke skulle undvære særligt længe. Så afviser han, så går der ikke lang tid, før han tilbydes igen - og forhåbentlig vil han så være mere sulten og dermed lidt mere interesseret i at spise på det tidspunkt.

Det er netop vigtigt med de små hyppige måltider. Det er ikke meningen, at du skal "sulte" ham og ikke give ham mad i flere timer, for så lærer han også at lade sig nøjes med ingen ting og vil derfor ikke søge det. Det er vigtigt, at han stadig tilbydes lidt og tit for også at få lyst til at spise - så selvom der kun glider få skefulde ned, så er det vigtige skefulde, ligesom det at sidde lidt med mad i hånden, gumle og gnaske er vigtigt for hans spiselyst.

Du må også meget gerne tage ham med i køkkenet, når du laver mad. Lad ham sidde i den høje stol og gnaske på lidt undervejs, hvor du naturligt har ham under opsyn. Det at være med og kunne dufte maden, når den laves, vil også være med til at gøre ham lidt mere sulten og parat til at spise, når det så er spisetid.

Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke har nedsat appetit fordi han er syg - det kan være ondt i ørerne, blærebetændelse eller andet, som kan forklare hans manglende interesse for at spise, og at overskuddet bare ikke er der...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce